Vores anorakket er lavet i vores eget design, hvor funktionalitet og komfort er i højsædet.
Alle vores anorakker laves på bestilling efter dine mål, så du er sikker på at få den helt rigtig størrelse og pasform.
Anorakken er lavet med paracord snører i halsen og med en ekstra høj krave under, så den lukker godt til, for at forhinde varmetab omkring halsen.
Vores anorakker laves som udgangspunkt med ekstra længde bagpå, så man er godt beskyttet mod kulde, og samtidig har mulighed for at sidde på denne ekstra længde, når man sætter sig ned på fx en sten eller træstamme, så man ikke får våde bukser eller bliver kold bagi, når man sidder på noget vådt eller koldt.
Uld har været brugt til at holde varmen i flere hundrede år og har nogle fordele for friluftsmennesket frem for kunstmaterialer og bomuld, da det isolerer bedre end bomuld når det er vådt og modstår gløder fra bålet bedre end kunststof.
Vores anorakker har en stor lomme på brystet, som de fleste andre anorakker, men inde i vores lommer finder du fem mindre lommer, så du kan have fx mobiltelefon, skriveredskaber, lommelygte og kompas liggende i deres egne lommer så der er styr på dit udstyr, og det ikke bliver beskadiget.
Udover de mindre lommer, finder du også en D-ring i toppen af brystlommen, hvor du fx kan hægte dine nøgler fast, så du ikke mister dem, når du er i skoven.
Lommen er placeret så man kan have et udstyrsbælte uden på anorakken uden at begrænse muligheden for at benytte lommen på anorakken.
PLACERING
København
Danmark
FØLG OS PÅ
© Copyright. All Rights Reserved.